onsdag den 30. december 2009

Dag 7,8 og 9, motivation ??

Efter en planlagt hviledag mandag, måtte jeg desværre springe gårsdagens planlagte løbetur over pga. en heldags tur til Flensborg med 7 timers køretid, så undskyldningen var fair nok og vigtigst for mig er, at jeg ikke forsøger at indhente den skyldige træning men istedet fortsætter som planlagt.
Alligevel havde jeg absolut ingen motivation i dag om det er søvn, min første aflyste træning i går eller andet, ved jeg ikke, men motivationen var der bare ikke. Hvad gør man så?
For mig virker det rigtigt godt at tænke på målene, at læse lidt i andres erfaringer (May-Britts løbe blog http://ultra3460.blogspot.com/ eller Tor's spændende blog: http://www.temperance.dk/blog/ er altid gode muligheder for at finde noget motivation), muligvis at se et par Youtube videoer fra Swiss Alpine (et af målene), vigtigst er dog at jeg får skoene, tights, ur osv. på og kommer ud af døren. Derfra er der jo ingen vej hjem :-)

Turen i dag blev løbet i 13,1 km/t som planlagt og var 19 km lang. Tiderne per km lå imellem 4.30 - 4.39 med en enkelt afhopper på 4.24. Perfekt træning og nu er jeg bare super duper tilfreds :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar